Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

 

 

Onsdag 13/7.

Igen i dag ringede uret kl. 6.30, men der gik lige lidt tid med fintænkning inden Leif, som den første måtte på toilet.

Vi fik os gjort færdige og forlod CP kl. 8.00. Vi kørte lidt tilbage for at få tanket (136,9 l – 160$ - 576km(24946) 4,2 km/l).

Tilbage til færgen, hvor vi efter en halv times venten blev sejlet over Yukon River med en ganske lille færge – turen var gratis.

Her startede ”Top of the World Highway”, og den levede virkelig op til sit navn. Det meste af tiden kørte vi nærmest på bjergryggene – snart over, og snart lidt under trægrænsen. En helt fantastisk tur, der dog blev lidt generet af røg fra en skovbrand et eller andet sted. Vejen er stort set asfalteret, men med strækninger med grus – den er på sine steder temmelig hullet og ujævn og meget snoet, så gennemsnitshastigheden var ikke særlig høj.

Ca. 11.30 nåede vi frem til den Amerikanske grænse, og efter udfyldelse af erklæring om lovlydighed – ingen våben, og bestemt ingen intentioner om at lave terrorisme i USA, fik vi lov at slippe hver 8$ og køre videre! Desuden fik også her foræret en time, hvilket vil sige, at vi nu er 10 timer bagud i forhold til Danmark.

Ved 13- tiden gjorde vi holdt ved en lille flod, og fortærede et par spejlæg og noget brød.

Vejen videre til Chiken var grusvej og til tider meget ujævn. Chiken er en lille guldgraverby, der nu mest er præget af turisme, med hvad det nu indebærer!

Herfra var vejen igen asfalteret, men gik op og ned og rundt i utallige sving. Ved 15- tiden stoppede vi og lavede noget kaffe og fik et par kiks.

Ved Tetlin Junction nåede vi igen Alcan, lidt øst for Tok. Alascan Higway er her i meget fin stand – jævn og ligeud, så vi kunne holde en jævn fart på 100 – kun afbrudt af seværdigheds skilte – vi gjorde holdt ved de første to, men konstaterede at der absolut kun var træer at se på! De næste kørte vi simpelthen bare forbi uden at stoppe. Ca. 50 km før Delta Junction så vi endelig et elsdyr!! Desværre nåede den væk inden vi fik taget billeder. Heldigvis så vi en mere få km længere fremme – den vil dog helst heller ikke fotografers, så det blev vist kun til et ”rumpebillede”, men de er her!!

I Delta Junction slutter Alascan Higway efter 1422 miles (2288). Vi var en tur på turistkontoret for at høre om RU-parks i nærheden, da vi var blevet enige om at stoppe for i dag.

Nogle få km nord for byen fandt vi et dejligt sted med fuld service til 24,75 US. Kontoret var godt nok var lukket, men med mulighed for selvregistrering.

Vi fik stillet op og aftensmaden bestod af spagetti Carbonara a’la campingtur.

Efter opvasken gik vi en lille tur, og nød det vidunderlige vejr. Igen i dag har vejret været helt perfekt – stort set skyfrit og med temp midt i 20-erne.

Kl. nærmer sig nu 00.30 og det er ved at være sengetid, selvom det stadig er helt lyst!

Turen i dag var på 474,5 km. 

 

Jens Ole